På Egesborg arbejder vi med mennesker

Personalegruppen på Egesborg består af en række fastansatte, pædagogiske medarbejdere. Desuden har vi faste vikarer tilknyttet. Det skaber ro og dynamik i hverdagen, at der ikke er for stor udskiftning blandt personalet. 

Vi er her for hinanden

Personalegruppen på Egesborg består af en række fastansatte, pædagogiske medarbejdere. Desuden har vi faste vikarer tilknyttet.
Det skaber ro og dynamik i hverdagen, at der ikke er for stor udskiftning blandt personalet. 

Hverdagen skal være tryg for alle

På Egesborg er alle som er på arbejde en del af hverdagen og de daglige rutiner. Vi er med til at hjælpe børnene i gang med dagen, sørge for de kommer afsted til skole og deres uddannelse. Vi er med til at lave mad, løse daglige udfordringer, sørge for børnene får deres medicin, putter, er i kontakt med skole og forældre og alle de andre opgaver, som er med til at få hverdagen til at fungere. 

Samtidig trøster vi og opmuntrer når der er brug for det. Spiller spil og er sammen med de unge så de føler sig trygge og hjemme. Som i alle andre hjem sker der af og til uforudsete ting og vi er vant til at navigere i andre retningener end vi havde kunnet forudse.

Vi holder jævnligt personalemøder og vi bruger altid god tid til at sætte hinanden ind i observationer, oplevelse og hændelser gennem journalisering og overlap når nye kollegaer møder ind. 

Der er altid nogen hjemme

Der er altid voksne i huset på Egesborg. Også om natten, så børnene altid har en de kan tage fat i, hvis de har brug for hjælp eller trøst.

Det er vigtigt, at skabe ro og tryghed så beboerne føler, at de er hjemme. De skal føle og vide, at der er voksne omkring dem, som er med til at sætte rammerne for deres liv.

?Der er 3 afsnit på Egesborg, som er inddelt efter alder og behov. Vi arbejder kontinuerligt på at sikre, at beboerne får de rammer og muligheder som passer til dem. De voksne er som udgangspunkt knyttet til et eller flere afsnit. Det er med til at skabe tryghed og giver mulighed for at beboerne og de voksne kommer tæt ind på livet af hinanden og får en god kommunikation, som gør det lettere at tackle livets udfordringer.