Kender du Egesborg?

Fonden Egesborg er et lille, familielignende socialpædagogisk opholdssted. De landlige omgivelser giver et nærværende og overskueligt miljø for både børn, unge og voksne. Opholdsstedet er renoveret inden for de seneste år. Det er sket med tanke på at bevarer sjæl og varme. Vi har plads til 13 børn og unge. Man kan være indskrevet fra 7-årsalderen til man fylder 18 år med mulighed for efterværn til og med det 22. år.

Det er vigtigt at opholdsstedet er et hjem, og i et hjem er der jo ”nogen hjemme.” På Egesborg føler personalet sig hjemme, og dermed bliver deres daglige liv også en naturlig del af børnenes verden. Det er hjørnestenen som gør, at Egesborg rent faktisk føles som et hjem. 

En central ting for den hjemlige følelse er, at de ansatte er klar til at tage beslutninger selv. De som har vagt, kan regne med at blive bakket op af kollegaer og ledelsen. Den sikkerhed gør, at den enkelte medarbejder kan handle kompetent og hurtigt, og dermed være en troværdig voksen